Tro er en kerneværdi i Evangelisk Frikirke Danmark. Det har det altid været og vil altid være.
I en ny brochure, der præsenterer vores kirkesamfund, skriver vi, at vi vil kunne kendes på tro, liv og fællesskab. Men er det en selvfølgelighed, at vi kan kendes på vores tro? Eller er det en udfordring for os?
Når man har levet med troen i mange år, bliver den let en selvfølgelighed. At påstå at vi vil kunne kendes på troen, bliver derfor også noget vi hurtigt skøjter hen over som noget selvfølgeligt, der ikke kræver nærmere eftertanke. Men når det sker, bliver isen usikker. Vil nogen teste påstanden om, at vi kendes på troen, risikerer vi at falde igennem. For når troen bliver en selvfølgelighed, er den lige så stille i færd med at dø.
Når troen bliver en selvfølgelighed, er den lige så stille ved at dø.
Tro formes gennem udfordringer
Tro er altid en udfordring. Det var noget af det første Jesu disciple lærte. Ikke fordi han underviste dem om, at sådan skulle det være. Men fordi det i praksis var en udfordring at følge Jesus. Det, han sagde, og det, han gjorde, udfordrede dem. I efterfølgelsen af Jesus blev de mødt af den ene udfordring efter den anden. Derved formedes deres tro.
Udfordringen blev endnu større, da Jesus ikke længere var iblandt dem. Men troen levede i dem. Derfor tog de udfordringerne op og udlevede troen i praksis.
Troen blev ikke en teoretisk viden for dem. Den kom til udtryk i levet liv. Ikke som noget privat. Ikke som noget der blev lukket inde i den nye menigheds indre cirkel. Men som noget der kom til udtryk der, hvor de færdedes i det daglige.
Kan vi kendes på vores tro?
Det er tid til eftertanke omkring, hvad troen betyder for os. Er troen blevet en selvfølgelighed? Eller er troen en udfordring? En udfordring for os selv, og en udfordring vi giver andre? Tro er ikke kun en tro på, om end det er det vigtigste Den er også en tro for noget.
Hvad har vi tro for hver især i vores liv og omgivelser? Og hvad har vi som kirke sammen tro for?
Er det sandt, at vi kan kendes på vores tro?
Comments