To søde piger
Det er ikke til at forstå, at det snart er 17 år siden, at vi med to små børn rejste til Rumænien for at tjene Gud blandt det rumænske folk. Efter et par år kom der en dag to piger og bankede på døren. De kom fra landsbyen Marcesti, som vi på det tidspunkt ikke kendte noget til.
Pigerne var så søde, at vi ikke kunne afvise deres ønske om, at vi skulle komme og besøge deres landsby. Vi drog afsted sammen med Britta og Arne fra Tylstrup, som var på besøg.
Ubeskrivelig fattigdom
Det blev en flere kilometer lang gåtur op over bakkerne til den isolerede landsby, hvor vi oplevede en så dyb fattigdom, som vi aldrig før havde set. Der var ingen strøm og meget langt til vand.
Landsbyen Marcesti gjorde så stort indtryk på os, at vi ikke kunne lade være med at organisere nødhjælp, og vigtigst af alt begyndte vi at forkynde Guds Ord. Det har vi gjort fast lige siden, og for nogle år siden hjalp vi landsbyen med at få boret en brønd. Bagefter samlede vi alle fra landsbyen ved brønden, hvor vi talte om den samaritanske kvinde, som mødte Jesus ved brønden og fik sit liv forvandlet.
Behovet for en teltmenighed udvikler sig
Som årene er gået, er der flere og flere, der er kommet til tro. Der har udviklet sig et behov for at gøre noget mere konkret, som i Poduri, hvor vi har plantet en teltmenighed. I oktober fik vi besøg af vennerne fra Norge, som har hjulpet med teltet i Poduri, og i forbindelse med et friluftsmøde snakkede vi om behovet for en teltmenighed i denne landsby også. Gud tændte en gnist i deres hjerter, og straks de kom hjem, begyndte de at samle penge ind til et telt i Marcesti.
Drømmen bliver til virkelighed
I løbet af november måned har Gud trods modstand gjort store ting i Marcesti. Vi fandt en familie, som var villig til at stille et stykke jord til rådighed mod en beskeden leje. Et fint telt blev købt og sendt til os. Mange frivillige fra Onesti Poduri har arbejdet hårdt for at gøre det muligt at rejse teltet.
Indvielse og julefest
Den 10. december kunne vi så indvie teltet med julefest, julegaver til børnene og madvarer til de voksne. Det blev en fantastisk eftermiddag, hvor flere kom frem til forbøn for at tage imod Jesus. Vi mærkede Guds nærvær på en helt særlig måde. Efter Jul var vi igen i Marcesti, og hvor teltet også var helt fyldt. Evangeliet blev forkyndt og endnu 7 personer valgte at følge Jesus.
Vi er så taknemlige på vegne af landsbyen Marcesti og beboerne der. De har virkelig brug for det håb, som Jesus kan bringe midt i den håbløse fattigdom, de er fanget i. Bed for landsbyen og de mange fattige her, som har brug for at høre evangeliet.
Comments