Hvem flager vi for?

|   Interview med Leo Hansen, Næstved

Over hele verden er flaget et symbol.

Et politisk symbol.

Et religiøst symbol.

Et symbol på identitet og hjemstavn.

Birkebjergkirken i Næstved har med Nana Holm og Leo Hansen i spidsen sat sig for at bruge flag til noget positivt. Leo siger:

Som danskere er vi stolte af Dannebrog – det ældste nationale flag i verden!

Det gælder også Birkebjergkirken i Næstved, der sammen med mange middelalderbygninger i byen, Gardehusarkasernen m.m., understreger vores historiske og nationale relation. 

Men vores glæde over at være danske forhindrer os ikke i at finde glæde og sammenhold på tværs af kulturer og landegrænser.

Mødet med andre

Den erfaring fik jeg konkret, hvor vi for få år siden åbnede kirkens døre med Lektiecafé for flygtninge. 

Sammen med Dansk flygtningehjælp tog vi imod mange nye borgere, for at guide dem ind i dansk sprog og kultur. 

Det er blevet til mange nye venskabsbånd mellem tilflyttere og lokale nævere (folk fra Næstved), og alligevel kunne der opstå en overraskende frygt midt i samtale og undervisning.

Bl.a. den dag, hvor en flygtning fra Mellemøsten spurgte: ”Hvorfor har I det israelske flag opsat i kirkens indgang. Hvis jeg kommer til det land, vil jeg helt sikkert komme i fængsel.” 

Nytænkning

Det blev anledning til en god samtale og et rigtig godt venskab, som vi fortsat har stor glæde af. Men det blev også anledning til at arbejde med spørgsmålet:

Hvordan kan vi bedre bruge flag i kirke og mission, så det fremmer tillid til Gud og mellem mennesker? Og så vi dermed bedre kan takle den frygt som kan opstå imellem os?

Kirkens præst, Nana og emeritussen, Leo, fortæller, at der med baggrund i ovenstående overvejelser nu af en lokal håndværker er fremstillet en lille mobil ’Flagallé’, som fortæller hvordan vi i Birkebjergkirken og i Evangelisk Frikirkes mission finder det vigtigt at være åbne for Gud - og mennesker af alle nationaliteter. Her er det israelske flag sat sammen med mange andre, mens det store flag i hallen er taget ned.

For det er jo vores motto: Åben for Gud og Mennesker – lokalt og globalt. Dvs.: Alle mennesker.

Når vi i en gudstjeneste har fokus på et bestemt land med omtale og forbøn kan flagene enkeltvis sættes frem – og således bliver vi mindet om, at Gud i sit rige favner os alle sammen, trods afstand og grænser.

Faktaboks

Identitet

Så snart der opstår krig og uenighed bruger vi flaget som et vigtigt symbol på vores ståsted og suverænitet.

Om kort tid fremkommer Folketinget med et lovforslag, om hvilke flag man må hænge op i sin flagstang – og bagved dette ligger der en holdning til, hvem vi naturligt ’hører sammen med’. Men også, at bestemte flag i et parcelhuskvarter eller i en kolonihave kan være en unødvendig provokation.

Regnbueflag

I nyere tid er regnbueflaget blevet brugt som symbol for LGBTQ+, fordi denne gruppe med sin identitet og ’indre nationalitet’ har brug for at være ’et folk’. Det er for så vidt ganske forståeligt, set fra deres vinkel.

Det er dog også ganske forståeligt at kristne (og jøder) slår sig på, at nogen skal tage patent på regnbuen som et tegn for en særlig gruppe, al den stund den iflg. de gamle skrifter skulle være et løfte og et pagtstegn fra Gud til alle om at en ny omfattende oversvømmelse ikke vil finde sted. (Med de nyeste klimaudviklinger bliver det spændende at se om dette løfte har en udløbsdato).

Afbrænding af flag

At flaget er et vigtigt symbol, ses også når vi rundt omkring i verden oplever afbrænding af flag som en symbolsk handling for at erklære sin foragt og afstandtagen fra et givent land, regime eller religion. Den behandling var det danske flag udsat for under det, vi kalder ’Muhammed-krisen’.

/ PG