Siden 2019, hvor min svigerdatter, Nadia, var volontør på Father’s Home i Ghana, har jeg haft lyst til at komme derned og opleve stedet på egen krop.
| Af Lilian Ryborg, Thisted
Jeg har hørt om Father’s Home i mange år og set billeder derfra, men at høre beretninger fortalt af en, jeg kender rigtig godt, gav mig en interesse på en anden måde.
Kort fra tanke til handling
I starten af oktober 2024 skete der noget. Vi fik, i Kronborgvejens Kirkecenter i Thisted, besøg af børnebussen, hvor Kristian Sloth, der også er en del af Ghana udvalget, var med.
Han formidlede en kontakt til Tina Mølmer Jensen, der blev begejstret for, at jeg ville hjælpe i udvalget.
Allerede inden jeg havde deltaget i mit første online udvalgsmøde 25. november, blev jeg ringet op af Kristian, der spurgte, om jeg ville med til Ghana på en tilsynsrejse i februar 2025.
Jeg blev noget overrasket, men meget glad, for det ville jo sætte et helt andet perspektiv på arbejdet i udvalget, når jeg fik mødt Francis og Rosemond og alle de andre på Father’s Home. Så jeg takkede selvfølgelig ja uden meget betænkning.
Fra drøm til virkelighed
Drømmen om at komme til Father’s Home og møde de skønne, umiddelbare og nysgerrige børn både på børnehjemmet og i skolen, er gået i opfyldelse. Det har været fantastisk at se og opleve, hvor godt børnene har det, og hvilke dejlige omgivelser, de færdes i.
Kristian, Rikke, Ester og jeg fik på tilsynsrejsen mulighed for at lege, inspirere, deltage i møder og se lidt af den sydlige del af Ghana.
Alle udfører et stort arbejde
Mødrene og fædrene på Father’s Home gør et stort arbejde sammen med alle de øvrige ansatte på farmen, i skolen, administrationen og som chauffører og ikke mindst Francis og Rosemond, der står for den daglige ledelse. Det har været skønt at møde dem alle.
Fremtiden
Der er fortsat brug for, at vi støtter projektet økonomisk. Francis drømmer om at udvide Father’s Home med endnu en bygning, så lige nu mangler de penge til fundamentet, som de gerne vil have lagt inden dere

s 25-års jubilæum næste år. De har også brug for en minibus til børnehjemmet. Man kan altid donere penge til Father’s Home. Se på EFD’s hjemmeside, Internationale Mission.
Jeg glæder mig til det videre arbejde i Ghana-udvalget og forhåbentlig flere ture til Father’s Home i fremtiden.
Comments