Flere områder i Evangelisk Frikirke Danmark har inden for de sidste måneder nydt godt af arven fra en kvinde, der valgte at leve nøjsomt og enkelt, mens hun viede sit liv til omsorg og gavmildhed.
Jeg stoler på dig, Herre
Annie Madsen blev bisat i Næstved i juni 2021 og efterlod sig en arv, der bliver utallige mennesker til velsignelse og hjælp, både i Danmark blandt vores unge, på Efterskolen Lindenborg og på alle vores missionsfelter.
Det var tidligere missionsforstander, Leo Hansen, der stod for bisættelsen og efter anmodning fra Annie Madsen talte over ordene fra Salme 31, 15-16: Jeg stoler på dig Gud … Mit livsløb er i din hånd. Vi plukker lidt i Leo Hansens tale ved båren:
Bedre afsnit i Bibelen findes næppe til at beskrive et kristent menneskes tro og liv, og lytter vi til det sidste som Jesus siger i sin missionsbefaling: Se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende, så finder vi ikke bedre ramme for livet med Gud og hinanden i liv og evighed.
Øje for andre
Annie Madsen voksede op i København i et hjem med en tydelig social bevidsthed. Det kom til at præge hendes liv. Det kom bl.a. til udtryk ved at hjemmet tog en grønlænder dreng til sig. Han var handicappet og kom fra Dronning Ingrids Hospital i Nuuk.
Fra sine unge år oplevede Annie et miljø af stor medmenneskelighed og hjælpsomhed, hvor der altid var plads til andre. Derfor tror jeg, at Annies kontakt med spejderne i Behelkirken i København blev meget afgørende. Menigheden og spejderbevægelsen passede hende godt – for her fandt hun værdien i at slå følge med både Gud og mennesker.
Jeg ved ikke hvornår Annie var til sit sidste spejdermøde, men så længe hun kunne, deltog hun her i byen én gang om måneden. En gang spejder – altid spejder! Det slogan levede hun virkelig op til.
I Annis nøjsomme liv velsignede Gud hende med en stor gavmildhed, hvor hun blev planfadder til adskillige børn i Afrika, Østen og Grønland.
På en særlig måde knyttede hun sig til Missionsforbundets arbejde, hvor hun i mission og via mange rejser fulgte drenge og pigers liv, skolegang og uddannelse.
Forbeder
At Annie var en forbeder for mange kom konkret til udtryk i ’bedetavlerne’ i hendes stue. Her var der opsat lange rækker af billeder med personer og familier. De stod hende så nær, at hun hver aften bad en bøn for hver enkelt ved at nævne dem ved navn ind for en bønhørende Gud.
Ved Annies død har vi derfor alle mistet en stor forbeder, som vi må takke Gud for.
Irmapige og musiklærer
Annie nåede at gennemføre 3 uddannelser. Først blev hun handelsekspedient i Irma. Hun var altså Irmapige. Derefter blev hun uddannet som sygeplejerske, men fandt til sidst vejen ind til læreruddannelsen. Med den underviste hun som musiklærer på Lille Næstved skole i fag som passede hende.
Annies hjem var i øvrigt ikke kun et hjem med klaver, men også med orgel, blokfløjter, guitarer, balalajkaer mandoliner, ja selv en trompet hang på væggen. Især til glæde og fornøjelse for dem, der besøgte hende.
Lad os sige Gud tak for Annies liv og tjeneste.
Kommentare